tirsdag den 25. september 2012

Hønen i undertal

Når man bor sammen med sin mand og sine to sønner, og ikke har nogen datter, bliver der hurtigt lidt køterstemning i det lille hjem. Må ærlig talt indrømme at det ikke er alle tidspunkter jeg ser frem til, når de bliver teenagere og jeg får alvor skal leve i mandehørm. Derfor har jeg mine særheder, og jeg ved jeg ikke er den eneste, for at det feminine skal "overleve" et hus med tre hankøn.

Jeg har f..eks. købt nogle overdrevet tøset ting ind i mellem til huset. Vores opslagstavle er tapetseret med tapet fra Ferm Living, med siluetter af kvinder inden for modebranchen. Og ikke på den der sexede måde, som enhver ungkarl ville elske at pryde sit hjem med. Næ på en utrolig tøset måde. Og jeg elsker den. Jeg gav min mand valget i mellem dette tapet eller de grønne kløverblomster fra Holly´s. Stakkels ham ;)

Så er der de andre køb jeg laver direkte bevidst for at jeg til tider har ondt af mig selv og mit undertal i familien. Som lyserøde eller blomstret ting, som jeg køber udelukkende af den grund at jeg må minde mig selv om at jeg stadig gerne må være feminin og tøset. Som f.eks. den lyserøde oplader og ørebøffer jeg købte til min iphone. Aldrig i livet om jeg ville indrømme at jeg faktisk blev træt af farven og i det hele taget at se på dem inden der var gået en uge, fordi jeg synes de var smagsløse :)

Jeg er også typen der har lyserødt værktøj, som manden faktisk bruger mere end jeg gør. Har haft lyserødt glattejern, og har for nylig købt gæstehåndklæder til badeværelset med stilletter på. Her valgte jeg dog de turkise i stedet for lyserøde, fordi jeg ved hvor hurtigt jeg bliver træt af lyserød. :)

En anden sindssyg ting jeg kan finde på, er når manden beder mig om at finde en film i skabet, og giver mig fuldstændig frit valg om hvilken genre det skal være. Så gør jeg mig (alt for) meget umage, med at vælge en totalt tøsefilm. Også selvom jeg egentlig måske mest er i humør til fast & the furius eller gladiator. Totalt åndsvagt, men ja det er (af samme grund) virkelig sjældent jeg får ham overtalt til at se tøsefilm med mig. Så skal det sq også udnyttes.

 
Jeg kender kun få som har fået en pige, ellers har de fleste i vores omgangskreds drenge. Det går så også ud over dem, for aldrig i livet, om jeg vil give bukser i gave til den pige. Her køber jeg kjoler og tøseting, og gud forbyde der er noget grønt eller blåt på :)

Har du nogen særheder for at dit køn skal "overleve" i jeres hjem?? del gerne, jeg vil bliver super glad for at høre om dine tricks og erfaringer. her gælder det også jer mænd, der lever fyldt med kvinder i jeres hjem.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar